Mød Kristoffer

Lærer på Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro

Hør Kristoffer fortælle om, hvorfor timingen af hans barsel endte med at passe godt for både hans familie og hans arbejdsplads.

Barslen gav rum til store forandringer

Kristoffer og kæresten har valgt at sige deres job op og bruge den sidste del af barslen på at flytte fra København og tættere på familien i Vejle.  

Kristoffers søn Adam blev født op til efterårsferien, og fordi Kristoffer er skolelærer, gav det ham og familien tre uger sammen i starten af barslen. De sidste ni uger af barslen holder han i forlængelse af sin sommerferie. På den måde kan Kristoffer nemlig nå at tage sin 9. klasse til eksamen, før han går på barsel.  

”Man er vel altid lidt nervøs, når man skal sige op efter ti år på den samme arbejdsplads. Men jeg kunne med det samme mærke, at min ledelse sagtens kunne forstå mit valg. Det første, jeg fik at vide, var også, at de var kede af at miste mig, men de kunne sagtens forstå mit valg, og var glade på mine vegne,” fortæller Kristoffer.  

Timingen af Kristoffers barsel endte altså med at passe rigtigt fint både for familien og for arbejdspladsen, som allerede nu ved, at de skal have ansat en ny lærer i Kristoffers stilling fra starten af næste skoleår.  

”Jeg glæder mig til at læse bøger, lege og fordybe mig i ting sammen med mit barn, når jeg skal være på barsel,” siger han.  

Om Kristoffer

Kristoffer bor i Nordvest med sin kæreste Tine og deres søn Adam. Kristoffer skal i sommeren 2023 på barsel i ni uger med sit første barn.