Mød Jonas

Teamleder i Teknik- og Miljøforvaltningen

Hør Jonas fortælle om sin barsel

Hverdagen blev rykket til Italien

Jonas har været på barsel med sit andet barn. De brugte en del af barslen med deres andet barn på at rejse til Holland og Syditalien. De opfordrer andre til at bruge en del af barslen på at tage ud og opleve verden.  

”Vi fandt bare ud af, at hverdagen i Italien var en anden end herhjemme. Vi kom meget tættere på hinanden,” fortæller Jonas.  

”Det eneste jeg fortrød med min barsel med min første søn, det var, at jeg ikke tog mere barsel,” siger Jonas.  

”Min arbejdsplads har taget rigtigt godt imod, at jeg har valgt at holde en længere barsel. Det giver jo nogle udfordringer for driften, men det har vi fundet nogle gode løsninger på,”  

”Jeg havde det svært med at gå ind og sige det til min chef, men der var ingen sure miner. Selvfølgelig skulle jeg det, sagde min chef.” 

Jonas har to gode råd til kommende forældre, der skal planlægge barsel:  

  • Undersøg jeres muligheder og find ud af, hvad der passer til jer.  

     
  • Tag ud at rejse – tag ud og oplev verden.  

Om Jonas

Jonas bor i Valby sammen med sin kæreste og deres to børn. Jonas har holdt to måneders barsel med sin datter, fra hun var to til fire måneder, og til forår/sommer holder han anden del af sin barsel.